Hvordan fjerner man ørevoks?

Et øre, der er stoppet med ørevoks, kan føles generende. Men kan man selv fjerne ørevoks? Mange forsøger at rense øret med en vatpind, og det er ikke en god idé. Her i Apotekets guide kan du læse hvorfor og få gode råd til, hvordan du selv kan rense ører og fjerne ørevoks på en sikker og skånsom måde.

Hvorfor dannes ørevoks?

Ørevoks beskytter øregangen. Normalt flydende ørevoks har en bakteriehæmmende funktion, og det er klæbrigt, så det kan opfange støv og snavs. Men i nogle tilfælde kan der dannes så meget ørevoks, at det bliver generende. Hos nogle dannes der ligefrem propper af ørevoks, som kan medføre høretab. 

Mulige årsager til generende ørevoks

  • snæver øregang
  • alder, ørevoks kan blive mere tør med alderen
  • brug af høreapparat, ørepropper eller in ear-høretelefoner
  • brug af vatpinde til ørerensning

Mange går ofte rundt med musik i ørerne, lytter til podcasts m.m., men in-ear høretelefoner hindrer den naturlige rensefunktion af øregangen. Når ørevoks ikke kan flyde normalt og opfange støv og snavs, opbygges der generende propper, som kan medføre høretab. 

Vatpinde kan også give problemer med ørevoks, hvis man bruger dem til at rense  ører med ...

Undgå at rense ører med vatpinde

Mange af os tænker nok, at ørevoks bare skal fjernes med en vatpind. Vi tager fejl. Man kan godt forsigtigt bruge en vatpind til at rense folderne i det ydre øre. Men man bør aldrig rense øregangen med vatpinde. Vatpinde stopper blot ørevoksen længere ind i øret. 

Hvad gør man, når ørevoks irriterer?

Når vi bruger kæbemusklerne, hjælper tyggebevægelserne med til at skubbe ørevoksen ud gennem øregangen. Ørevoks bliver først et problem, når den hober sig op i øregangen, eller når der ligefrem dannes klumper, som tilstopper øregangen. Det kan føles generende, hvis det trykker eller klør – og det nedsætter hørelsen. 

Lad være med at forsøge at fjerne ørevoks med vatpinde, de kan nemlig let gøre problemet værre. Hvis du vil fjerne generende ørevoks på en nem, skånsom og sikker måde, er det bedre at bruge øredråber eller ørespray.

 Apotekets Ørespray er en steril, naturlig havvandsopløsning

Apotekets Øredråber findes i to udgaver. Øredråber med ren olivenolie og øredråber med dobbeltvirkning, som både blødgør ørevoksen og nedbryder den i mindre dele, som lettere kan fjernes.

Sådan skyller du ørevoks væk med saltvandsspray

Inden anvendelse:

  • Sørg for, at øresprayen har stuetemperatur
  • Sørg for, at den gennemsigtige spids på spraydysen sidder sikkert fast før og under brug

Sådan bruger du Apotekets Ørespray

  1. 1) Indfør spidsen så dybt i øret, som spidsen tillader, giv et kort sprøjt
  2. 2) Gentag i det andet øre efter behov
  3. 3) Vip hovedet til siden efter skylning og tør overskydende væske i det ydre øre bort
  4. 4) Rens den gennemsigtige spids på spraydåsen med varmt vand efter hver brug og lad den tørre

Bemærk! Flere personer bør ikke bruge samme ørespray, da det kan sprede smitte

Så ofte må du bruge Apotekets Ørespray

  • Du kan anvende den 2-3 gange om ugen
  • Du må anvende den 1-2 gange om dagen ved særlige behov såsom brug af høreapparat, ørepropper eller ved meget ørevoks

Anvend ikke ørespray, hvis:

  • du er allergisk over for ingredienserne
  • trommehinden har været perforeret
  • der er betændelse i øret
  • der er fremmedlegemer i øregangen
  • du anvender andre øredråber
  • du har fået lagt dræn i øret