Hvorfor ældes huden?

Rynker og fine linjer i huden kan skyldes sollys og andre ydre påvirkninger. Men huden ældes også indefra, bl.a. fordi mængden af kollagen i huden falder med alderen, så huden bliver mindre fast og elastisk. Vil du gerne passe godt på din hud, så læs her, hvordan du kan pleje huden både indefra og udefra.

Hvorfor får man rynker?

Vi bliver født med glat og spændstig hud, tænk bare på et lille barns bløde hud. Efterhånden som årene går, ældes huden lidt efter lidt. Huden bliver mindre elastisk og mere tør – og der opstår linjer og rynker i huden. Her kan du læse mere om hudens funktion og opbygning.

Nogle forandringer i huden skyldes kroppens naturlige, kronologiske aldring. Andre forandringer i huden sker på grund af ydre påvirkninger. Det er meget individuelt, hvornår og hvordan huden ældes, men vi får alle sammen rynker og slappere hud med tiden.

Hvad gør kollagen for huden? 

Kollagen er en af hudens vigtigste byggesten. Kollagen findes naturligt i huden, og har bl.a. betydning for hudens elasticitet og styrke. Når vi bliver ældre, bliver huden mindre elastisk og fast, fordi der dannes mindre kollagen i huden og fedtlaget i underhuden mindskes. De første forandringer i huden viser sig ofte omkring 30 års-alderen, hvor produktionen af kollagen i huden begynder at aftage. De første fine linjer dukker op, og med årene bliver huden gradvist mindre smidig og får flere aldersbetingede rynker. Men solen og vores ansigtsmimik kan også give os rynker.

Pas på solen og undgå rynker

Solen har meget stor indvirkning på hudens aldring. Solens UV-stråling skader huden, så huden bliver slap og rynket – og UV-strålerne medvirker også til udvikling af hudkræft. Derfor er det vigtigt at bruge solbeskyttelse med både UVA- og UVB-filtre, når man opholder sig udendørs. Læs mere om solbeskyttelse til huden

Smilerynker og bekymringsrynker

Smilerynker, bekymringsrynker, rygerynker. Vores ansigtsmimik, vaner og livsstil kan vise sig på huden med tiden, bl.a. som smilerynker ved øjnene, en bekymret fure mellem øjenbrynene eller de små, lodrette linjer ved læberne, som man ofte ser hos rygere.

Hvad virker mod rynker?

Det er helt naturligt, at man kan se på sit ansigt, at årene går. Alle aldre er smukke, men mange vil gerne udsætte de tydeligste alderstegn og undgå rynker så længe som muligt. Her er et par råd til, hvordan man kan give sin hud de bedste betingelser.

Huden har brug for fugt. Masser af fugt. En velplejet hud bliver ikke så let udtørret. Derfor er det en god idé at rense ansigtet og bruge fugtighedscreme morgen og aften. Når huden er renset for makeup og snavs, er den bedre i stand til at optage fugt og næring fra de plejende cremer. Det ses også på huden, hvis man ikke indtager væske nok. Kroppen og huden har brug for vand. Herudover kan man stimulere dannelsen af kollagen i huden, både udefra og indefra..

Kosttilskud med kollagen til huden

Der findes kollagen-kosttilskud til huden. Apotekets Kollagen + C-vitamin er et kosttilskud med et collagen-peptid, der reducerer fine linjer og rynker og forbedrer hudens elasticitet. Derudover indeholder tabletterne bl.a.  C-vitamin, som bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for en normalt fungerende hud. 

Anti-age creme hvornår?

Anti-age-cremer indeholder aktive ingredienser, der gør noget ekstra for huden. Det er typisk indholdsstoffer, som fugter huden intensivt, binder fugten i huden, stimulerer dannelsen af kollagen i huden, styrker bindevævet eller regenererer huden for at opnå en mere spændstig hud med mindre dybe rynker. Anti-age-cremer forebygger og reducerer rynker, mens anti-wrinkle-cremer mindsker linjerne i huden. Den daglige anti-age hudpleje virker udefra, og kan eventuelt kombineres med kosttilskud.

Mange forbinder udelukkende anti-age-cremer med moden hud. Det kan dog give god mening at begynde at bruge antirynkecreme tidligt, især hvis huden bliver udsat for meget sol. Hudens produktion af kollagen aftager allerede fra 30-40 års-alderen. Hos nogle kan hudens ældningsproces begynde allerede i 20’erne. Så det er værd at overveje at skifte til anti-age-hudpleje omkring 30 års-alderen.