Hudpleje og specialpleje til tør, sart, uren, irriteret eller skadet hud og hovedbund

Huden er kroppens største organ, og det har stor betydning at holde huden sund og intakt. Ofte er den daglige hudplejerutine nok til at bevare en velplejet hud. Men nogle gange har huden brug for specialpleje. Siden Danmarks første apotek åbnede i 1546, har apotekerne været eksperter i salver, cremer og anden pleje til beskadiget, tør, sart og irriteret hud. Har du atopisk hud, håndeksem eller andre vedvarende hudproblemer? Eller tør vinterhud, skæl i hovedbunden eller andet, der kræver pleje nu og her? Få nogle af Apotekets hudplejeråd her, hvor du også kan læse om hudens tre lag, hudens barrierefunktion og hudens mikrobiom. Og om hudens ældning, anti-age hudpleje og daglig pleje af både ung og moden hud.