Et kondom er det eneste præventionsmiddel på markedet, som kan anvendes af manden. Ved korrekt brug opnås 97% sikkerhed for at kvinden ikke bliver gravid og effektiv beskyttelse mod seksuelt overførbare sygdomme som f.eks. klamydia og hiv. Se guide til korrekt påsætning af kondom her.
Apotekets Plan - Nopret overflade er et kondom med nopper. Kondomet har profileret top og reservoir. Det er cremebehandlet på ydersiden og pudret med majsstivelse på indersiden for at forhindre, at det glider af.
Længde: 185 mm
Tykkelse: 0,06 mm
Bredde: 53 mm
Omkreds: 106 mm
Reservoir: Den lille beholder til opsamling af sæd i toppen af kondomet.
Profilering: Den anatomiske form i toppen af kondomet, der følger penishovedets facon.
Når du køber Apotekets Plan kondomer støtter du Sex & Samfund.
Produktfordele og egenskaber :
- Ved korrekt brug opnås en sikkerhed på 97% for at kvinden ikke bliver gravid, og samtidig giver kondomer effektiv beskyttelse mod seksuelt overførbare sygdomme som f.eks. klamydia og hiv.
- Kondomer er særlig velegnet ved seksuel debut, ved skift af partner, når kvinden netop har født eller stadig ammer, når andre præventionsformer ikke tåles.
- I nogle tilfælde kan det anbefales at supplere kondom med anden form for prævention, f.eks. til helt unge, hvor en graviditet er uønsket.
- Åbn emballagen som vist på emballagen. Håndter kondomet forsigtigt. Undgå skarpe genstande, såsom skarpe negle, smykker mm. ved håndtering og åbning. Rul kondomet en smule ud, så du tydeligt kan se, hvilken vej det skal rulles på.
- Klem luften ud af kondomets top med tommel- og pegefinger. Før der opstår intim kontakt mellem penis og din partner, skal du rulle kondomet på den erigerede penis for at forhindre graviditet eller spredning af seksuelt overførbare sygdomme. Kontroller at kondomet er påført korrekt.
- Træk penis langsomt ud straks efter udløsningen, imens du holder kondomet på plads ved penisroden, så sæden ikke løber ud.
- Kondomet må kun bruges én gang, og skal bruges under hele samlejet.
- Smid altid brugte kondomer i skraldespanden. Må ikke kastes i naturen eller i toilettet.
- Kontakt læge, hvis du anvender medicin (f.eks. salve) som i tilfælde af kontakt med kondomet kan give risiko for nedsat funktion. Hvis kondomet brister under brug, skal du kontakte apoteket eller din læge inden for 72 timer.