Håndsprit er ikke bare håndsprit
Det er nødvendigt at være ekstra flittig med håndhygiejnen i denne tid. Tænk på, hvor mange gange i dagens løb du rører ved et dørgreb, et trappegelænder, en elevatorknap eller en indkøbsvogn, som andre har rørt ved før dig …
Både håndsprit og vand og sæbe fjerner virus og uønskede bakterier fra huden – men vidste du, at håndsprit kan være mere skånsomt for huden end vand og sæbe?
Hyppig håndvask med vand og sæbe fjerner hudens naturlige, beskyttende fedtlag, så huden bliver tør og irriteret og mister sin selvbeskyttende effekt. Hvis du vælger en håndsprit med glycerin, kan det være bedre for huden at bruge håndsprit, når hænderne skal rengøres tit.
Apotekets Alcogel:
- er tilsat fugtgivende glycerin, der modvirker udtørring af huden
- indeholder den anbefalede koncentration af alkohol, der effektivt fjerner uønskede mikroorganismer fra huden
- er parfumefri
Husk!
- Pump 3 gange Apotekets Alcogel ud i hånden, dvs. en mængde på størrelse med en hasselnød
- Gnid omhyggeligt ind i hænderne, indtil de er helt tørre. Det tager mindst 30 sekunder. Husk alle fingrene, fingerspidserne og håndleddene.
- Skyl ikke efter med vand.
Tip:
Brug altid håndcreme, når du har vasket hænder med vand og sæbe for at beskytte huden mod udtørring. Apotekets har et godt udvalg, bl.a. Apotekets Håndcreme uden parfume - kåret som bedst i test i Politiken, april 2020.
En effektiv håndsprit skal indeholde alkohol 70%-85% v/v. Der kan anvendes ethanol og isopropylalkohol (der er det samme som propan-2-ol). I øjeblikket har Apotekets flere producenter af hånddesinfektion, og deklarationerne varierer lidt. Vi deklarerer det præcise indhold af alkoholer på etiketten. Alle Apotekets varianter følger som altid myndighedernes retningslinjer og gældende lovgivning.