Apotekets Lusekam Plast har tætsiddende tænder, som effektivt fanger lus og en del af de levende luseæg uden at genere hovedbunden.
Apotekets Lusekam er klinisk testet. Den kan anvendes til både lusetjek og behandling af lus og er særligt velegnet til fint/kort hår.
Produktfordele og egenskaber :
- Fjerner lus og nogle luseæg
- Ergonomisk udformet så den ligger godt og sikkert i hånden
- Skånsom ved håret og hovedbunden
Kammen kan anvendes i både vådt og tørt hår, men du opnår det mest effektive resultat ved at komme hårbalsam/balsamspray eller lusemiddel i håret, rede det igennem en gang med en almindelig kam og derefter kæmme det omhyggeligt med lusekammen. Sørg for god belysning.
1: Fugt håret, fordel hårbalsam i håret og red det igennem med en almindelig kam. Følg anvisningen på pakken, hvis du bruger lusemiddel.
2: Del håret op i totter, brug gerne hårklemmer.
3: Hold lusekammen let vinklet mod hovedet med Apotekets logo vendt mod hovedbunden og træk kammen gennem hver enkelt hårtot fra hovedbunden til hårspidserne. Vær særligt opmærksom ved ørerne, i nakken og under pandehåret.
4: Tør lusekammen af i hvidt, blødt papir efter hvert tag og se efter, om der er lus eller æg. Brug evt. en lup.
5: Gentag punkt 3-4, indtil alt håret er kæmmet tre gange uden at finde lus.
Vask lusekammen med sæbe efter brug, skyl den omhyggeligt med varmt vand og kontroller, om der sidder lus eller æg tilbage på lusekammen.
Hvis du finder lus, og du ikke har anvendt lusemiddel, skal du gentage kæmningen hver 2./3. dag i to uger.
Anvend ikke lusekammen, hvis den er i stykker eller misfarvet.
Kammen må ikke koges.