Apotekets Alcogel er effektiv mod bakterier og virus. Gelen er parfumefri og kan bruges som et alternativ til håndvask, når vand og sæbe ikke er tilgængeligt. Ideel på rejser, før måltider, efter temperaturmåling, efter bleskift, ved risiko for smittespredning og når der ellers er behov for helt rene hænder.
Gelen indeholder vegetabilsk glycerin, så huden ikke tørrer ud.
Apotekets Alcogel findes i forskellige størrelser. Find den, som passer til dit behov her. På udflugter og rejser er Apotekets Desinfektionsservietter en anden praktisk mulighed.
Værd at vide om håndsprit:
Ifølge Statens Seruminstituts retningslinjer skal en effektiv, alkoholbaseret håndsprit indeholde alkohol 70%-85% v/v. Der kan anvendes ethanol og isopropylalkohol (som er det samme som propan-2-ol). Håndsprit er nødt til også at indeholde en vis mængde vand, da ren alkohol vil fordampe fra huden, inden den når at virke. Samtidig kræver den proces, der dræber mikroorganismerne, at der er lidt vand til stede. For at undgå udtørring af huden på hænderne bør håndsprit desuden indeholde glycerin, der genfugter huden.
Efter covid-19 har vi flere producenter af hånddesinfektion, og deklarationerne varierer lidt. Vi deklarerer det præcise indhold af alkoholer på etiketten. Alle Apotekets varianter følger som altid myndighedernes retningslinjer og gældende lovgivning.
Produktfordele og egenskaber :
- Effektiv mod uønskede mikroorganismer
- Hudvenlig
- Uden parfume
- Astma-Allergi-deklareret
- Ideel på rejser, udflugter og i bilen
- Indeholder ikke triclosan og triclocarban
- Pump 3 gange Alcogel ud i hånden, og gnid omhyggeligt ind i hænderne, indtil hænderne er helt tørre. (Ét pumpetryk doserer 1,2 ml).
- Skyl ikke efter med vand.
Kun til udvortes brug.
Biocidmidler skal anvendes med forsigtighed. Læs etiket og brugsanvisning, før produktet tages i brug.
Fare: Meget brandfarlig væske og damp. Forårsager alvorlig øjenirritation. Opbevares utilgængeligt for børn. Holdes væk fra varme, varme overflader, gnister, åben ild og andre antændelseskilder. Rygning forbudt. Hold beholderen tæt lukket. Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med lokale bestemmelser.
Ved kontakt med øjnene: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning.